Der er vist ingen, der er i tvivl om, at konferencer, møder og events er en stor del af, hvem jeg er. Spørger du dem, der kender mig, vil de sige det samme: Jeg brænder for det – og har gjort det i mange år.
Jeg har altid fået et kick ud af at afvikle store og komplekse arrangementer, hvor både mødeejer og deltagere går derfra med et smil på læben. I dag er det dog især glæden ved at skabe reel værdi gennem events, der motiverer mig. Uanset om det handler om konferencer, messer, workshops eller kongresser, så fascinerer det mig, hvordan gode events kan flytte mennesker, organisationer og resultater.
Gennem årene har jeg oplevet det meste i møde- og eventbranchen – det gode, det udfordrende og det virkelig sjove. Jeg kender hverdagen med større events indefra og ved, hvordan vi får eventstrategien til at fungere, og den erfaring tager jeg med mig, når jeg rådgiver, holder oplæg eller skriver.
I takt med at mine mange års erfaring er vokset, er mit fokus i stigende grad blevet at løfte andre. Jeg deler gerne ud af min viden for at styrke møde- og eventplanlæggere, virksomheder og organisationer – og hjælpe dem med at arbejde mere strategisk, bevidst og ambitiøst med deres møder og events.
For mig handler det i sidste ende om mennesker, mening og sammenhæng. Og om at bruge events til noget, der rækker langt ud over selve dagen.
Fun fact: Jeg kan ikke deltage i en event uden automatisk at vurdere oplevelsen, energien i rummet og, om pauserne ligger rigtigt. Det er ikke noget, jeg kan slå fra – og helt ærligt vil jeg heller ikke.
Min baggrund
- Manager, Strategic Events, Ingeniørforeningen, IDA
- Past President, MPI Scandinavia
- Tidl. medlem af MPI’s European Advisory Council
- Tidl. underviser i Event Management, IBC Kolding
- Tidl. Event Designer, Dansk Industri
Udvalgte kurser og uddannelse:
- Event Psychology Strategist Certificate
- Event Leadership Strategist Certificate
- Sustainable Event Strategist Certificate
- Inclusive Event Strategist Certificate
- Facilitator, Playmakers
- Event ROI Foundation Certificate, Event ROI Institute
- Event Design Canvas, Niveau 1, Event Design Collective
- Silent co-creation, Bastian Overgaard
- Akademiuddannelse i Oplevelsesledelse, CPH Business
- Certificate in Meeting Management (mødebranchens svar på en MBA), MPI
Du kan se meget mere på min LinkedIn-profil.
